lørdag den 21. oktober 2017

Buksbom kur mod virusdød

For fire uger siden opdagede vi at vi desværre er blevet ramt af buksbomvirus af nogle kendt som boxblight.




Det er ikke til at bære at se alle de smukke og ellers velpassede planter som både har fået næring og vand gå til af den desværre mere og mere udbredte virus. Det har kostet os 10 styks 15 år gamle og store flotte buksbom kugler for nogle år siden. De røg alle ud og jeg har ikke haft penge til at erstatte dem siden da de koster op imod 3000 kr pr styk i den størrelse og alder.

Så jeg blev faktisk lidt panik ved tanke om at de skulle ødelægge hele min lille haves struktur og vintergrønne rammer som jeg holder så meget af.

Så faldt jeg ( og nej dette er IKKE et sponseret indlæg af nogen som helst art ) over disse videoer fra Holland, hvor et firma der kalder sig Topbuxus har kavet en organisk kur mod den forhadte virus.
Det virkede næsten for godt til at være sandt.

Men se lige hvad der er idag i min have - her 4 uger efter. Nemlig :)

Der er nye spirer på vej i min buksbom.
Skal nok rapportere hvordan det går men allerede er jeg ør af lykke for det virker som om mine buksbom er reddet uden at jeg overhovedet har måttet klippe i dem. Se billedet herunder der tydeligt viser nyvækst kun 3 uger efter første behandling.


Vi har brugt Topbuxus 'Health' ( en pille opløst i vand og sprøjtet på planterne. Samt det økologiske produkt Topbuxus 'Grow' - et gødningsprodukt, der får planterne til at  sætte nyvækst på kort tid og holde de sunde. Ingen af produkterne er fungizider eller giftige sprøjtegifte men annonceres som 'økologiske' af den hollandske producent. Så de kan ovenikøbet benyttes med god samvittighed. 

Hermed mine erfaringer som jeg håber kan hjælpe andre, der er blevet ramt. De blev leveret på kun 5 dage fra Holland via Amazon.co.uk

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...